Blå øjne, lange ben og god hukommelse?

Hvordan vil fremtidens forældre lave babyer? Vil de være tilfredse med at overlade deres barns sundhed, karakter og udseende til tilfældigheder - eller vil de vælge det perfekte barn, som er designet i et laboratorium. Er det etisk? Er det lovligt? Skal denne praksis være begrænset?

Hvis vi taler om designerbørn inden for genmanipulation, så menes der oftest at kunne bestemme barnets udseende og kunnen. Altså at kunne bestemme om et barn skal have blå øjne, lange ben eller have god hukommelse, uden at disse gener stammer fra forældrene. Men teknologien til at gøre dette er ikke eksisterende endnu, og bliver det heller ikke i den nærmesete fremtid.

Under konceptet designerbørn, har man også en anden metode. Det som vi kalder fosterdiagnostik. I dag har vi to teknikker, som lægerne har i brug. Den ene metode hedder IVF, og den anden PGD. For at gøre det klart, må der fortælles at det i dag IKKE er muligt at ændre på kønscellerne. Dette er forbudt, det siger loven nemlig. FN vedtog loven d. 8 marts 2005. Dengang var 84 stemmer for, 34 imod, og 37 som undlod at stemme.

IVF (in-vitro fertilisering) også det vi kalder kunstig befrugtning. Her befrugtes kvindes æg af mandens sæd udenfor kvindes krop. Dette bliver også kaldt reagensglasbefrugtning. Ved hjælp af denne metode kan det være muligt at påvirke barnets udseende. I nogle sædbanker er der meget præcise beskrivelser af donoren. Derved kan man vælge efter udseende eller evner, og derved vil generne måske gå i arv til barnet. Dette er dog langt fra sikkert. Reagensglasbefrugtning udgør 10 % af verdens nuværende graviditeter.

En anden metode som man kalder PGD (præ-implantation genetisk diagnose) er en fremgangsmåde, hvor det er muligt at teste og se, om fostret har genetiske sygdomme ved hjælp af en scanning. Dette udføres før den enkle celle placeres i livmoderen igen, hvor den før var blevet taget. Her kan man samtidigt vælge barnets køn, hvis det viser sig at fostret har en sygdom, som ligger sig til kønnet.

Sygdommen hæmofili er en kronisk, arvelig og medfødt sygdom. Primært i muskler og led, der medfører mangel på protein, og som får blodet til at størkne. Duchenne er en muskelsvindssygdom, hvor der også er mangel på proteiner. Proteinerne er særligt vigtige for musklernes opbygning. Sygdommene hæmofili og duchenne ses kun hos drenge. Disse sygdomme kan medfører lidelser, og i værste fald tidelig død. Derfor er det tilladt for lægen, at tage et ”rent” og sundt hunkønsfoster, og placerer det i livmoderen i stedet.

I de fleste lande er IVF og PGD tilladt, men det må også nævnes at ikke alle lande tager brug af det. I EU er der ikke vedtaget nogen gældende lov omkring designerbabyer ved hjælp af de nævnte metoder, IFV og PGD. Før at det får lovkraft, skal alle have underskrevet og godkendt konventionen. Og da alle lande ikke har underskrevet, er der ikke noget endeligt vedtaget.

I Danmark er det kun tilladt at vælge kønnet, hvis der er en risiko for at cellerne har en arvelig sygdom, ellers er det forbudt at udføre. Derimod er det ikke tilladt i Tyskland vælge kønnet, selv med chance for sygdom